Årets mandel- værtinde- eller julegave.

Årets mandel- værtinde- eller julegave.

I Artium er vi også vilde med lakrids

Kan man elske lakrids?

Lakrids by Johan Bülow kom til verden i Svaneke på Bornholm i det herrens år 2007. Og efter at receptionens festtaler var forstummet og pressen taget hjem, var det lakridselskernes tur – og det lille lakridskogeri på Glastorvet i Svaneke blev stormet.

Fire timer senere var hylderne tomme. Der var dømt overarbejde den sommer – både for os og for vores lille 10 kg lakridsgryde. Vores idé om at lave håndlavet lakrids som delikatesse slog an. Stort. Vores fokus på de bedste råvarer og fraværet af mærkelige tilsætningsstoffer var rigtig – og verdenen fik sin første, håndrullede gourmet lakrids.

Uden hjælp fra ’verdens sødeste mand fra Australien’ var vi nok aldrig kommet igang så hurtigt, selv om vi havde knoklet benhårdt og dedikeret 12-16 timer i døgnet. I lang tid. Tak.
I 2008 drog vi til England med en umulig drøm i bagagen. Vi ville ‘bygge’ verdens mindste lakridsfabrik. I Manchester fik vi hjælp. Her var erfaringen, her var viden, og her var know how fra 100-vis af små og store lakridsfabrikker. Og i dag står verdens mindste lakridsfabrik i Tåstrup.

Vi rejste ud for at finde de bedste råvarer – Italien, Afghanistan, Iran med mange flere. Og der blev snakket, talt, produceret, testet lakrids næsten døgnet rundt. Og det gør der stadigvæk.

I dag møder du os fortsat på Glastorvet i Svaneke.

Vi har etableret os i Tivoli – tæt på radiobilerne og Den flyvende kuffert.

Og du kan møde ‘Lakrids by Johan Bülow’ i kvalitetsbutikker spredt ud over det ganske danske land.

Vores omhu og vores lyst til at levere kvalitet og oplevelser gør, at vi nogle gange arbejder lidt mere end otte timer om dagen for at kunne nå det hele på verdens mindste lakridsfabrik – for vi elsker lakrids.