Du har en plet, der ikke forsvinder. Du ringer til egen læge, får en henvisning, ringer til hudlægen og får at vide, at der er fire måneders ventetid. Og så står du med spørgsmålet: findes der en anden vej ind?
Det gør der. Men den bygger på et sæt regler, som de færreste danskere kender, selv om de står på borger.dk.
Ventetiden er ikke en kø. Det er en kvote
Den almindelige forklaring lyder, at der mangler hudlæger. Den er kun delvist rigtig.
Antallet af praktiserende speciallæger, der kan afregne med den offentlige sygesikring, er bestemt af antallet af ydernumre. Et ydernummer er en aftale mellem regionen og lægen, og regionen bestemmer, hvor mange der findes i hvert speciale. En nyuddannet speciallæge i dermatologi kan derfor ikke bare åbne praksis og tage imod henviste patienter. Der skal være et ledigt ydernummer, og de sælges typisk videre fra en læge, der går på pension.
Det er forklaringen på, at ventetiden svinger så voldsomt fra landsdel til landsdel.
Geografien afgør alt
Overlæge Christian Vestergaard beskrev i 2020 forholdet sådan: Region Hovedstaden havde omkring 35.000 borgere pr. hudlæge, mens Nord- og Midt-Vestjylland lå på mellem 75.000 og 85.000 borgere pr. hudlæge. Dobbelt så mange patienter til at dele den samme kapacitet.
Effekten ses direkte i ventetiderne. En opgørelse fra Danske Regioner, gengivet af Ugebrevet A4 i 2018, viste 8,5 ugers ventetid til hudlæge i Hovedstaden og 23 uger i Nordjylland. En opgørelse fra sundhed.dk, som Medicinsk Tidsskrift refererede i 2020, viste 30 til 33 uger i Region Midtjylland og Region Syddanmark, mens Hovedstaden lå på 3 til 4 uger. DR har senere beskrevet, at ventetiden til hudlæge og psykiater næsten er fordoblet på syv år.
Tallene er fra forskellige år og opgjort forskelligt, så de skal ikke lægges sammen. Men retningen er den samme i alle opgørelser, og forskellen mellem landsdelene er større end forskellen mellem årene.
For patienten på Fyn betyder det, at ventetiden ikke afgøres af, hvor syg man er, men af hvilket postnummer man bor i. Og det er præcis dét hul, klinikkerne uden for overenskomsten dækker. Hos Odense Hudlæge, der er privat hudlæge i Odense, er der ikke et ydernummer, som sætter loftet, fordi klinikken ikke afregner via sygesikringen.
Hvornår kræver det en henvisning?
Her bliver det konkret. Dit sundhedskort afgør, hvilke regler du er omfattet af.
Sikringsgruppe 1
Langt de fleste danskere er i gruppe 1. Du er tilmeldt en bestemt praktiserende læge, og du skal have en henvisning fra ham eller hende for at komme til speciallæge, herunder hudlæge.
Undtagelserne er øjenlæge, ørelæge, tandlæge, tandplejer og kiropraktor. Hudlæge står ikke på den liste.
Der findes dog en vej udenom, som gælder uanset sikringsgruppe: en klinik uden overenskomst med regionen er ikke bundet af henvisningskravet. Det er den model, der gør det muligt at komme til hudlæge uden henvisning, læs mere her, og at bestille tid direkte online uden at gå gennem egen læge først.
Sikringsgruppe 2
I gruppe 2 er du ikke tilmeldt en bestemt læge, og du kan gå til speciallæge uden henvisning. Det gælder også hudlæge.
Til gengæld betaler du selv forskellen, hvis prisen overstiger det tilskud, regionen yder, og lægen fastsætter selv sin pris. Du kan enten lægge ud og søge refusion eller få tilskuddet trukket fra ved besøget.
Skiftet foretages digitalt via selvbetjening og træder i kraft på en dato, du selv vælger. Derefter er du bundet i et år. Det er den detalje, der overrasker flest, og den er værd at tænke over, hvis du overvejer skiftet på grund af én enkelt hudforandring.
Klinikken uden overenskomst
Den tredje vej er den, der bruges mest i praksis. En privat hudlægeklinik uden overenskomst med regionen kan tage imod alle, uanset sikringsgruppe, og kræver ingen henvisning. Du betaler selv, og nogle sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist.
Det er den vej, de fleste bruger i praksis, og den er uafhængig af, hvilken gruppe dit sundhedskort siger.
| Henvisning nødvendig? | Hvem betaler? | |
|---|---|---|
| Sikringsgruppe 1, hudlæge med ydernummer | Ja | Regionen |
| Sikringsgruppe 2, hudlæge med ydernummer | Nej | Regionen yder tilskud, du betaler resten |
| Privat klinik uden overenskomst | Nej | Dig selv eller din sundhedsforsikring |
Hvad bør du vælge i din situation?
Det korte svar er, at det afhænger af, hvad du har, og hvor længe du har haft det. Her er de tre hovedscenarier.
Når du skal gå til egen læge først
Har du en hudforandring med begrundet mistanke om kræft, er den offentlige vej ofte den hurtigste, ikke den langsomste. Egen læge kan henvise direkte til et kræftpakkeforløb, og de forløb har lovbestemte tidsfrister, som ligger langt under den almindelige ventetid til speciallæge.
Det samme gælder, hvis du har en udbredt, akut hudlidelse med feber eller almen påvirkning. Den hører hjemme hos egen læge eller vagtlægen.
Det er også egen læge, der har adgang til din samlede journal og dine øvrige lægemidler, og det har betydning ved kroniske forløb, hvor hudsygdommen kan hænge sammen med noget andet.
Når det private spor giver bedst mening
Der tegner sig et mønster i, hvornår patienter vælger den private vej, og det er sjældent akutte tilfælde:
- Rutinemæssig kontrol af modermærker, hvor der ikke er en konkret mistanke, men en familiehistorie eller mange atypiske mærker
- Kroniske tilstande som akne, rosacea, eksem eller psoriasis, hvor behandlingen skal justeres løbende, og hvor ventetiden mellem hver justering er selve problemet
- Kosmetisk begrundede forandringer, som den offentlige sygesikring alligevel ikke dækker
- Tilfælde, hvor der er gået måneder, og usikkerheden i sig selv er blevet belastende
Den sidste er undervurderet. Ventetid har en pris, som ikke står i nogen opgørelse.
Sådan gør du besøget mere værd
Fire ting flytter mest på kvaliteten af en konsultation, og de koster ingenting:
Tag billeder af forandringen over tid, gerne med en mønt ved siden af som størrelsesreference. Udvikling er en af de vigtigste oplysninger, en hudlæge har, og den kan hverken ses eller huskes præcist uden dokumentation.
Skriv ned, hvad du har smurt på. Både det receptpligtige og det, du har købt selv. Cremer med binyrebarkhormon kan ændre, hvordan en hudsygdom ser ud, og det kan gøre diagnosen sværere, hvis lægen ikke ved besked.
Undlad makeup den dag. Det lyder banalt, men dækkende foundation skjuler netop den rødme og de kar, som vurderingen bygger på.
Skriv dine spørgsmål ned inden. En konsultation går hurtigt, og de fleste kommer i tanke om det vigtigste på parkeringspladsen.
Ventetiden til hudlæge har været stigende i årevis, og der er ikke noget, der tyder på, at antallet af ydernumre følger med befolkningens hudproblemer. Men reglerne giver flere veje ind end de fleste er klar over. Spørgsmålet er sjældent, om du kan komme til. Det er, hvilken vej der passer til det, du har.
